Det kom som en kedelig overraskelse for mange fans af "Vild med dans", da det i juli kom frem, at dommer Britt Bendixen skulle gennemgå en større hjerteoperation.

Læs også: Efter kæmpe krise: Wozniacki i frit fald på verdensranglisten

Dermed kommer hun ikke sidde i dommerpanelet i efterårets udgave af det populære TV2-program.

Nu fortæller dommeren i en mail, der er udsendt af TV2, at hun har gennemgået en vellykket operation.

- Rigshospitalet fik et afbud, som jeg blev tilbudt. Min dobbelte bypass-operation er nu vel overstået, og alt er gået lige efter bogen, siger Britt Bendixen til TV2.

Den 77-årige dansedommer tilbragte den første uge efter operationen på Rigshospitalets hjerteafdeling. Herefter tog hun et 10 dages langt rekreationsophold.

Læs også: Prins Nikolais nye skole: Sex-ritualer og druk

- Det er en stor operation, og det har været en voldsom omgang, men jeg får det bedre og bedre for hver dag, der går, så jeg forventer igen at kunne danse fandango om godt og vel to måneder, siger Britt Bendixen.

Hun takker samtidig for de mange hilsner, hun har modtaget.

Britt Bendixen har været dommer i samtlige sæsoner af "Vild med dans". Men grundet hendes hjerteoperation har TV2 været nødsaget til at foretage en udskiftning ved dommerbordet.

Hvem, der skal udfylde Bendixens plads i dommerpanelet i efterårets 16. udgave af "Vild med dans", er endnu ikke offentliggjort.

/ritzau/