Man kan næsten ikke sige Troels Kløvedal uden også at nævne det legendariske skib Nordkaperen, som bragte forfatteren og tv-værten rundt på mange eventyr på verdens have. 

Men hvad er der egentlig sket med skibet, der oprindeligt stammer fra 1905? Det fortæller Troels Kløvedals søn Mikkel Beha Erichsen nu ved optagelserne til tv-programmet 'Hos Hans' på TV 2 Charlie. Det skriver Her og Nu.

LÆS OGSÅ: Dansk stjerne afslører: ”Jeg er ludoman”

Skibet sejler nemlig stadig rundt på de syv verdenshave, afslører Mikkel Beha Erichsen over for vært Hans Pilgaard.

Inden sin død testamenterede Troel Kløvedal nemlig skibet til sine fem børn samt ti styrmænd, der alle har haft deres gang på skibet.

– Der er stiftet en fond til bevarelse af skibet. Lige nu er min lillebror på sejlads med det ved Filippinerne og Indonesien. Så det er stadig i familien, og det kommer til at sejle til evig tid, siger Mikkel Beha Erichsen i programmet. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Troels Kløvedal ombord på Nordkaperen. Foto: Ulf Nilsen/Ritzau Scanpix

Sammen med nogle venner købte Troes Kløvedal sejlskibet "Nordkaperen" i 1967 for at rejse ud og se verden ved selvsyn. Den berejste kaptajn har fortalt om sine ture på Nordkaperen ved foredrag, i bøger og i et utal af TV-programmer. 

Troels Kløvedal døde i december sidste år efter i knap tre år at have levet med den uhelbredelige nervesygdom ALS.

LÆS OGSÅ: Sosu-hjælper ramt af ulykke: Må forlade hus og hjem