
Folketinget vil i de kommende uger ikke arbejde så meget som ellers planlagt. (Arkivfoto) Foto: ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Folketinget lukker delvist ned
13. jan 2021, 10:55
Eventuelle hastebehandlinger af lovforslag relateret til covid-19 prioriteres dog trods delvis nedlukning.
Folketinget lukker delvist ned grundet den aktuelle coronasituation i samfundet. Indtil videre frem til vinterferien midt i februar.
Smitten skal ned. Og det får altså nu også konsekvenser for arbejdsgangen på Christiansborg. Blandt andet lovbehandling udskydes.
Det siger Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), efter et møde onsdag i Udvalget for Forretningsordenen (UFO).
Konkret vil det sige, at lovbehandlingen af 12 ud af 28 lovforslag, som allerede er fremsat, udskydes.
De skulle debatteres og diskuteres i Folketingssalen i januar og februar. Men det må nu vente.
Blandt lovforslagene er der et om en forhøjelse af afgiften for ulovlig standsning på handicapparkeringspladser.
/ritzau/