Efter otte sæsoner i Formel 1 siger Nico Hülkenberg stop.

LÆS OGSÅ: Steiner om hård sæson: Vi kan ingenting gøre - glæder mig til at komme ud af det

Det fortæller han ifølge Der Spiegel.

- Jeg går ikke på pension, men næste år er jeg ikke i Formel 1, udtaler han og fortsætter.

- Jeg ved ikke, hvad der vil ske i fremtiden. Jeg har ikke travlt.

Nico Hülkenberg er i øjeblikket i gang med at forberede sig til weekendens grand prix i Brasilien med sit nuværende hold Renault. I næste sæson overtager Esteban Ocon tyskerens sæde - det kom på plads allerede da Renault meddelte, at de ikke ville forlænge Hülkenbergs kontrakt.

Nu er det dog officielt, at næste Formel 1-sæson bliver uden Hülkenberg. Dog lukker han ikke helt døren til motorsportens kongeklasse.

- Jeg elsker denne sport, og jeg holder mig klar og i form, hvis muligheden for et comeback kommer.

I videoen øverst i artiklen kan du høre Nico Hülkenberg fortælle om fremtiden i et tidligere interview.