Ingen tvivl hos Rezan Corlu: Jeg vil til Brøndby

14. jan, 07:03
Rezan Corlu er udlejet fra Brøndby til Lyngby for resten af indeværende sæson, men han ved godt, hvor han helst vil spille.

For nyligt forlængede offensivspilleren sin kontrakt med klubben fra Vestegnen, så den nu løber til sommeren 2023, og nu forhandler Brøndby og Lyngby om en mulig retur et halvt år før tid.

LÆS OGSÅ: Bank til Premier League: Ny klub topper fodboldens pengeliste

Overfor BT lægger Rezan Corlu ikke skjul på, hvor han helst ser sin fodboldfremtid ligge.

-Jeg har truffet en beslutning, så jeg senest til sommer er i Brøndby. Det er dér, min fremtid skal ligge, udtaler han til BT og fortsætter.

-Jeg ved ikke, hvordan det går med forhandlingerne mellem klubberne, så jeg kan skifte her i januar, for det ligger ikke i mine hænder, men jeg ved, at de snakker sammen. Jeg håber da, at de finder ud af en aftale.

LÆS OGSÅ: Barca-chok: Stjerne ude i fire måneder

I denne sæson har Corlu imponeret i Lyngby, hvor det er blevet til 15 kampe, fire mål og seks oplæg i 3F Superligaen.

### I videoen øverst i artiklen kan du se eller gense Corlus geniale kasse mod Sønderjyske - et mål der af vores ekspert blev kåret til efterårets individuelle mål.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her