Nola Gaardmand, der ses som vært på DR’s ”Sundhedsmagasinet”, er blevet mor for anden gang.

LÆS OGSÅ: Snydt: Bilka-kunder troede de vandt 10.000 kroner

Hun og ægtemanden, Magnus Barsøe er nemlig blevet forældre til Buster, som ved fødslen vejede 3.618 gram og var 53 centimeter lang, skriver Billed Bladet.

Således har Calvin, som lyder kælenavnet Calle, på knap tre år fået en lillebror.

- Calle er overraskende glad for sin lillebror, og der har faktisk ikke været skyggen af jalousi – endnu. Så alle, store og små, har det godt. Vi er lidt trætte, men meget taknemmelige, siger Nola Gaardmand til ugebladet.

33-årige Nola Gaardmand er er vokset op i USA og har sydafrikanske rødder.

Hun har været vært på "Sundhedsmagasinet" siden 2017. Før det arbejdede hun på Jyllands-Posten og Information, og har desuden lavet radiofeatures på P1.

LÆS OGSÅ: Annette Heick i problemer: Forestilling gået konkurs