Stram Kurs-stifteren Rasmus Paludan er muligvis på vej til at blive en del af gadebilledet i Rødkærsbro i Midtjylland.

LÆS OGSÅ: Rekord: Så meget tjener Kessler på 'Vild med dans'

Viborg Folkeblad erfarer, at den racismedømte politiker er ved at gennemføre en bolighandel i den lille stationsby omkring 10 kilometer vest for Bjerringbro.

Flere af byens beboere siger til den regionale avis, at den kontroversielle politiker i begyndelsen af ugen skulle have købt en ejendom på adressen Søndergade 40.

Med overtagelse den 1. oktober kan der dermed være få uger til, at Rasmus Paludan kan kalde sig selv boligejer på Viborg-egnen.

- Min oldefar levede og døde i Viborg, så derfor er det klart, at jeg har en særlig tilknytning til Viborg, og i øvrigt har vi også gode partistøtter i Viborg, siger Rasmus Paludan til avisen.

LÆS OGSÅ: Dronning indrømmer: - Det er jeg faktisk ked af

Han ønsker hverken at be- eller afkræfte historien om det mulige huskøb, men slår fast, at Stram Kurs ikke skal have noget partikontor i Midtjylland.

- Partikontoret ligger i København, hvor jeg i øvrigt også bor, siger Rasmus Paludan til Viborg Folkeblad.