Den mangeårige landstræner for det danske fodboldlandshold Morten Olsen havde chancen for at blive Tysklands landstræner, men takkede nej til tilbuddet. 

Det fortæller Olsen i et interview med den tyske avis Die Welt, dagen inden han fylder 70 år.

Pyrus mister kørekortet: Må ikke køre bil i tre år

Olsen fik tilbuddet tilbage i 2004 af Franz Beckenbauer, vicepræsidenten i Det Tyske Fodboldforbund.

-Efter EM i Portugal skulle jeg efterfølge Rudi Völler som landstræner. Franz Beckenbauer kontaktede mig i 2004 og gav mig tilbuddet, fortæller Morten Olsen.

På det tidspunkt havde Olsen været dansk landstræner i fire år.

-Jeg besluttede at blive som landstræner i Danmark. Vi havde en god generation dengang, og jeg ønskede at opnå noget med mit eget land, lyder det fra Morten Olsen.

Guide: Her er tre fede spil til pausen

Han fortsatte i jobbet frem til 2015 og har ikke haft et trænerjob siden. Olsen stod også i spidsen for klubberne Brøndby, FC Köln og Ajax.

Som spiller nåede han 102 A-landskampe for Danmark.

Jürgen Klinsmann kom i stedet til at efterfølge Völler som landstræner i en periode på to år. Siden 2006 har Joachim Löw haft jobbet.