Prins Joachim har droppet smøgerne. Billedet her er fra en jagt i Lindet Skov ved Ribe i november 1999. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix (arkiv)

Prins Joachim dropper dårlig vane

12. dec 2019
Prins Joachim kvittede cigaretterne på sin 50-års fødselsdag. Kun dronning Margrethe ryger stadig.

Det er tilsyneladende slut med at se prins Joachim snuppe en smøg. Ifølge Billed-Bladet har prinsen nemlig kvittet den dårlige vane og er blevet røgfri.

LÆS OGSÅ: ”Chokmåling”: Opbakningen til dronningen skrumper

Beslutningen tog prins Joachim ifølge ugebladet for et halvt år siden, og han ankom således til Paris, hvor han og familien opholder sig, uden en pakke smøger i lommen.

Beslutningen om at blive røgfri tog prinsen på sin 50-års fødselsdag den 7. juni, skriver Billed-Bladet, som også noterer, at prins Joachim følger sin bror kronprins Frederiks gode eksempel samt prinsens far, prins Henrik, der også kvittede tobakken for mange år siden.

I den royale familie er det kun dronning Margrethe, der stadig ryger.

LÆS OGSÅ: Sanne Salomonsen dybt ulykkelig: ”Hvor kommer jeg dog til at savne hende”