Inden prins Joachim med familien i sommer drog til Paris, hvor prinsen er i gang med at tage en millitæruddannelse, fik han lagt sidste hånd på en række tv-programmer om Danmarks historie.

LÆS OGSÅ: Mary og Frederik får nyt hjem: Flytter til ski-paradis

Det er tv-kanalen DR K, som viser serien, der tager udgangspunkt i, hvad der har formet danskerne gennem tiden, og hvorfor Danmark ser ud, som det gør i dag.

Serien er på seks afsnit og sætter fokus på, hvordan tro, magt, viden, lov, grænser og symboler har skabt os.

Prins Joachim er fortæller og medtilrettelægger på tv-serien, og den vil vise, at prins Joachim præcis som sin mor, dronning Margrethe, kan sin historie og drives af samme nysgerrighed.

- Jeg har altid interesseret mig for udviklingen i Danmark. Hvordan er vi kommet hertil? Hvorfra opstår det samfund, som vi alle nyder godt af? Hvem har opbygget det, og har det hele været en dans på roser? Nok ikke, sagde prins Joachim da DR i december løftede sløret for projektet.

Det er Nordisk Film og filminstruktøren Anna von Lowzow, som står bag tv-serien.

Anna von Lowzow har fortalt til Se og Hør, at hun længe har haft en aftale med prinsen om at lave programserien.

– Det er faktisk prins Joachims idé. Han og jeg har i seks-otte år talt om at lave en række programmer om, hvorfor Danmark er indrettet, som det er, og hvad der har gjort os til dem, vi er, sagde Anna von Lowzow i januar.

Udover at debutere som gennemgående fortæller i en tv-produktioen har prins Joachim også været idémager og tilrettelægger.

Første afsnit af "Prins Joachim fortæller ..." sendes 23. oktoner klokken 20.45 på DR K.

LÆS OGSÅ: Eksminister afslører nyt om Britta-sag: "Det mest usympatiske og afstumpede"