1. november lukkede og slukkede Radio24syv, og dermed mistede et hav af journalister deres job.

Nu har en af profilerne fundet sig et nyt arbejde. 

LÆS OGSÅ: Sådan scorer du dit næste job

33-årige Kristoffer Eriksen, der har en fortid hos DR, bliver den nye chefredaktør for Ekstra Bladets gravergruppe, Dagsorden, og det glæder han sig meget til.

- Jeg glæder mig enormt meget til at arbejde på Ekstra Bladet, hvor konfronterende og kritisk journalistik er så rodfæstet.

LÆS OGSÅ: TV2-profil stopper: Her er hans nye job

- Det er der brug for - mere end nogensinde. Og jeg vil sammen med de dygtige journalister herinde gøre alt for, at magthaverne også i fremtiden vil ønske Ekstra Bladet hen, hvor peberet gror - måske endda forsøge at lukke os, siger Kristoffer Eriksen til Ekstra Bladet om sin nye rolle.

I samme artikel meddeler Ekstra Bladet, at Pernille Holbøll bliver den nye chefredaktør for Breaking, som er Ekstra Bladets nye nyhedsmotor. Holbøll har siden 2017 været digital chef på Ekstra Bladet. Hun har tidligere været bl.a. nyhedschef på MetroXpress og redaktionschef på TV2 Nyhederne.

Kristoffer Eriksen og Pernille Holbøll tiltræder deres nye stillinger 1. januar 2020.

LÆS OGSÅ: Kendt radiovært: En ubeskrivelig sorg

Eriksen har blandt andet tidligere været vært på DR-programmet Detektor samt morgenvært og nyhedschef på Radio24syv.