20210130-163741-A-1920x1280we__1_
Skoler og organisationer fortæller over en bred kam, hvordan nervøsitet, manglende undervisning og manglende socialt liv - ikke mindst de seneste måneder - har sat sig hos de unge. (Arkivfoto) Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Nyt ungdomspanel skal hjælpe med corona-mistrivsel

4. mar 2021, 06:23
Et nyt ungdomspanel skal komme med idéer til, hvordan unges mistrivsel grundet corona kan hjælpes.

Et nyt ungdomspanel skal være med til at at rette op på, at mange børn og unge er blevet hårdt ramt af de omsiggribende restriktioner og skolelukninger, der er indført for at begrænse smitten med covid-19 i Danmark.

Det oplyser Børne- og Undervisningsministeriet.

Skoler og organisationer fortæller over en bred kam, hvordan nervøsitet, manglende undervisning og manglende socialt liv - ikke mindst de seneste måneder - har sat sig.

- Rigtig mange unge har haft det svært gennem det seneste år, hvor deres mulighed for at leve et almindeligt ungdomsliv har været stærkt begrænset.

- Nogle vil have ar på sjælen, som ikke lige forsvinder, bare forbi vi åbner samfundet igen. Det har vi som samfund et ansvar for at tage hånd om, skriver børn- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Ungdomspanelet vil have 13 medlemmer fra en række forskellige organisationer. De tæller blandt andet Dansk Ungdoms Fællesråd, Børns Vilkår og flere elevorganisationer.

Formand for panelet, der skal komme med en række anbefalinger inden 1. maj, er Rasmus Meyer, forstander på Krogerup Højskole.

- På tværs af alder, region og uddannelsesbaggrund fortælles den samme historie om mismod og ensomhed.

- Coronaepidemien har fungeret som en fremkaldervæske, der har tydeliggjort og forstærket nogle tendenser. Men den lange nedlukning har også skabt nye udfordringer. Jeg håber og tror, vi kan komme med bud, der fremmer livs- og virkelysten, skriver han om arbejdet.

I slutningen af februar blev Folketingets partier enige om at afsætte 600 millioner kroner til elever og studerende i grundskoler, gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne.

Det handler om blandt andet tolærerordninger, ekstra undervisning og særlige trivselsindsatser. Skolerne må i høj grad selv prioritere, hvilke indsatser der giver bedst mening lokalt.

Knap to tredjedele af pengene går til elevernes faglige efterslæb. Omkring en sjettedel går til trivsel, og resten går til praktiske fag på erhvervsuddannelserne.

/ritzau/